Her er et eksempel på en meget skrap og ren stil, som med succes fuldstændigt udvisker et kedeligt lokale, med kedelige vinduer og lofter (i storrummet). Men, bagsiden af medaljen er helt givet problemer med lyd og støj, da der hverken er noget på gulv, vægge eller lofter, der kan dæmpe lyden.
Modtagelsen giver en oplevelse og jeg er vild med den lækkert, polstrede skranke, gulvet der et taget op på væggen og gjort til en eyecatcher.
En fryd for øjet. Rene linjer. Overblik. De typiske og kedelige lofter lægger man næsten ikke mærke til. Farver vil blive tilført når, her er mennesker, men storrummet vil skabe støjproblemer, for den enkelte medarbejder.
En enkelt kreativ udstikker på væggen, men ikke mere end at det samlede stilindtryk ikke er ødelagt.
Alt i alt, super skarpt, men i praksis med et utåleligt støjniveau og i længden vil man opleve, at der mangler varme og mere stemning.
Kilde: Slattery Australia office by Elenberg Fraser
Ingen kommentarer:
Send en kommentar